Indkomstskat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
Indkomstskat er beskatning af personlig indkomst, modsat virksomhedsskat eller selskabsskat, der er beskatning af indtjeningen for firmaer og organisationer, og også til forskel fra formueskat, arveafgift og moms, der er andre skatteformer.
Man taler i forbindelse om indkomstskatter også om en marginalbeskatning, hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, populært sagt "skatten af den sidst tjente krone".
[redigér] Indkomstskat i Danmark
I Danmark tager indkomstskatten i øjeblikket en række former:
* Bruttoskat, også kaldet AMB eller arbejdsmarkedsbidrag. I dens nuværende form er den indført af SR-regeringen, som flyttede den fra værende arbejdsgiverbetalt (indført under KVR-regeringen - denne Ambi dømtes ulovlig), til lønmodtagerbetalt. Bruttoskatten er på 8% af al lønindkomst, uanset bundfradrag. Modtagere af overførselsindkomst betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag.
- Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) - suspenderet for 2004, 2005, 2006 og 2007 af VK-regeringen. Er ellers på 1%, som medregnes i bruttoskatten.
- Bundskat, der er på 5,48% af al indkomst over 39.500 kr/år (2007-sats), fraregnet det beløb der allerede er betalt i bruttoskat (kaldes også "den personlige indkomst" eller "arbejdsmarkedsbidraget AM-bidrag" på 8%). Dvs. den effektive bundskatteprocent er: (92% * 5,48%) = 5,04% af indkomsten over 39.500 kr/år (2007-sats).
- Mellemskat, på 6% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 272.600 kr/år. (2007-sats).
- Kommuneskat, der dækker den kommunale service. Den gennemsnitlige kommuneskat er 24,6% (2007-sats) [1].
- Sundhedsbidrag er en erstatning for den tidligere amtsskat og blev indført fra og med 2007. Sundhedsbidraget er på 8,0% (2007-sats).
Kommuneskatten og sundhedsbidraget (og også den frivillige kirkeskat) beregnes på baggrund af den såkaldt "skattepligtige indkomst", der er lig den personlige indkomst fratrukket de ligningsmæssige fradrag (f.eks. rentefradrag, kørselsfradrag, udgifter til A-kasse og fagforening m.v.). Desuden kan også fratrækkes et beskæftigelsesfradrag på 2,5 % af indkomsten (dog højst 7.500 kr.) (indført af Fogh Rasmussen-regeringen i 2003),
Endelig har man et skatteloft, der sikrer at den samlede indkomstskat til stat og kommune (dvs. kommuneskat + sundhedsbidrag + bundskat + mellemskat + topskat) ikke er mere end 59% af den sidst tjente krone. Kirkeskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing regnes ikke med under skatteloftet, hvilket vil sige at loftet reelt (med et arbejdsmarkedsbidrag på 8%) er 62,28% (+ evt. kirkeskat).
